Ydelser


Bogen ”Passionsledelse – fra Beethoven til forretningssucces”

 

Som forfattere ønsker vi at udbrede kendskabet til ”passionsledelse” mest muligt og vi vil naturligvis gerne have mange, til at læse vores bog.

Du kan købe bogen hos landets boghandlere, men bestiller du den hos os, kan du vælge at få den signeret, af begge forfattere. Skal du give bogen som gave, skriver vi også gerne en kort hilsen i bogen.  


Udgivet 5. november

Den nye ledelses bog blev udgivet den 5. november. I den forbindelse blev der afholdt en event i Odense Koncerthus, der er stedet, hvor tankerne om passionsledelse blev født af de to forfattere.

Her fik mange af de erhvervsledere der er citeret i bogen sammen med en række indbudte erhvervsfolk, samt repræsentanter fra lokale erhvervsforeninger, fortalt baggrunden for og formålet med bogen. Forfatterne løftede også sløret for nogle af bogens hovedbudskaber.  


Foredrag for ledere

 

Vi holder gerne foredrag med udgangspunkt i vores bog ”Passionsledelse – fra Beethoven til forretningssucces”, hvor fokus er udbyttet af, at ledere og medarbejdere gør det de er bedst til. Og vi inspirerer til, hvordan den tanke reelt kan blive til virkelighed. Et foredrag der tager ca. 1½ time og kan bookes med hver af forfatterne, helt efter ønske.

Vi tilbyder også et lidt længere foredrag, hvor begge forfattere deltager. Her sætter vi et yderligere fokus på den mulige læring fra symfoniorkesterets virke. Blandt andet specifikt hvad lederen kan lære af dirigenten, og hvorledes lederen kan få stort udbytte ud af, at tage symfoniorkesterets begreber som; ”ouverture” – ”intermezzo” og ”finale”, med i sit arbejde. Et udvidet foredrag, med varighed på ca. 2 timer.


Workshops for ledere og medarbejdere

 

På et dagsarrangement, hvor der tages udgangspunkt i vores bog ”Passionsledelse – fra Beethoven til forretningssucces”, kan der arbejdes mere konkret med de muligheder der er, for at fremme passionen i en virksomhed, i en funktion eller en enkelt afdeling. Vi tager her udgangspunkt i jeres aktuelle situation, ønsker og mål og arbejder sammen med deltagerne frem til, hvilke handlinger der kan forløse potentialet. Og ikke mindst hvordan.

Enhver workshop tilrettelægges helt individuelt. Som led i forberedelsen gennemfører vi et interview med jer og udarbejder en ”køreplan” for dagen, der sikrer at vi rammer præcis de områder, der giver mest mening for formålet.


Foredrag med musikalsk oplevelse

 

Begge vores foredrag kan kombineres med en efterfølgende musikalsk oplevelse i en af landets største byer. Programmet starter med et foredrag kl. 16.00 / 16.30 – 18.00, herefter et let traktement, inden koncert med et symfoniorkester.  Den respektive koncert vil afhænge af den konkrete dato.